Til indhold

Din løn som chef består af en grundløn samt de tillæg, du har forhandlet dig frem til. Du kan både aftale tillæg, i forbindelse med at du bliver ansat, og senere i løbet af din ansættelse.

Den samlede løn er ikke begrænset af puljer, så du kan aftale et lønniveau afhængig af dine kvalifikationer, erfaringer, resultater m.v. 

Ud over den faste løn kan du indgå aftaler om engangsvederlag og resultatløn.

Pensionsbidraget følger det almindelige bidrag i overenskomsten på 17,1 procent. Du har dog mulighed for at aftale et højere pensionsbidrag.

Grundløn og tillæg er pensionsgivende. Engangsvederlag og resultatløn er kun pensionsgivende, hvis det er en del af din individuelle aftale.

Satser for grundløn i staten

Årligt grundbeløb (31. marts 2012-niveau)
Gruppe 1 521.094 - 575.745 Kontorchefer og lign.
Gruppe 2 592.911 - 704.880 Afdelingschefer,
vicedirektører og lign.
Gruppe 3 797.263 Afdelingschefer
i departementer,
styrelsesdirektører og lign.
Gruppe 4 891.980 Afdelingschefer
i departementer,
styrelsesdirektører og lign.

Grundlønnen for chefer ansat i klassificerede stillinger

Lønramme Basisløn
(31. marts 2012)
Løn pr. år
1. februar 2021
Løn pr. måned
1. februar 2021
36 471.781 520.002 43.334
37 521.094 574.356 47.863
38 592.911 653.513 54.459
39 650.993 717.532 59.794
40 728.408 802.859 66.905
41 821.385 905.340 75.445
42 925.652 1.020.264 85.022
42+ 986.678 1.087.527 90.627

 

Din lønrammeindplacering afhænger af stillingens tyngde:

Lønramme 36: Mindre lederstillinger/teamledere
Lønramme 37: Kontorchefer og lignende
Lønramme 38 og 39: Afdelingschefer, vicedirektører m.m.
Lønramme 39 og 40: Styrelsesdirektører
Lønramme 41 til 42+: Departementschefer