Til indhold

Overenskomstforlig for alle regionalt ansatte på plads

 Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen præsenterer aftale om overenskomst for ansatte i regionerne.
Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen præsenterer aftale om overenskomst for ansatte i regionerne. © Scanpix
Af Troels Mørk

Der er i weekenden indgået overenskomstforlig for landets regionalt ansatte. Læs om forliget, som fastlægger den økonomiske ramme for de kommende tre år og om de afsluttende forhandlinger for akademikere, der ventes afsluttet den kommende weekend.

Ansatte i regionerne kan se frem til en lønstigning på 5,02 procent over de kommende tre år.

Formand for DM, Camilla Gregersen, er glad for, at der er landet en aftale med forbedringer i reallønnen og ser frem mod forhandlingerne for akademikere i regionerne.

”Akademikerne i regionerne løfter vigtige arbejdsopgaver, og derfor skal de have en ordentlig lønudvikling. Derfor er jeg glad for, at vi har fået landet en fornuftig økonomisk ramme, der giver plads til en forbedring af reallønnen.

Det er det, vi har arbejdet på at få landet også ved denne overenskomst", siger hun og ser frem mod forhandlingerne på AC-bordet, hvor de sidste midler skal fordeles.

"Her vil vi have særligt fokus på at få skabt en kompetencefond på det regionale område”, siger hun og fortsætter:

”Det er vigtigt, at de ansatte i regionerne løbende får vedligeholdt og udviklet deres viden, så derfor arbejder vi for en kompetencefond også på det regionale område.”

Med aftalte lønstigninger på 5,02 procent så er der udsigt til en reallønsstigning, da forventningen til pristalsudviklingen for perioden ligger på 3,95 procent.

På det regionale område er der ”en COVID-19-regning”, der påvirker reguleringsordningen (den mekanisme, der sikrer en sammenhæng mellem den private og offentlige lønudvikling). Samlet set forventes reguleringsordningen at trække 0,19% fra de aftalte lønstigninger i perioden, så de 5,02 procent reduceres til 4,83 procent.

Ud over de generelle lønstigninger er der også aftalt, at medarbejderne skal inddrages i den grønne omstilling af arbejdspladsen og en forbedring af sorgorlov ved mistet barn.

Der er i forliget i særligt fokus på psykisk arbejdsmiljø, og der er aftalt en lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø og en fælles uddannelse for tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere, så de sammen kan få bedre redskaber til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Forligsteksten

Læs hele forligsteksten på det regionale område (pdf).

Læs teksten

OK21

Læs mere om det videre forløb frem mod urafstemningen.

Læs mere
 Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen præsenterer aftale om overenskomst for ansatte i regionerne.
Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen præsenterer aftale om overenskomst for ansatte i regionerne. © Scanpix