Coronavirus

Du kan bruge DM’s digitale vejledning eller kontakte os, hvis du har spørgsmål til, hvordan virussen påvirker dit arbejdsliv.

Gå til sidens indhold

Deltidsansatte og timelønnede

Læs om, hvordan du er stillet, hvis du er vikar eller deltidsansat og fx bliver hjemsendt af arbejdsgiver.

Jeg er ansat i en privat virksomhed som vikar/deltidsansat med faste vagter/timetal – kan min arbejdsgiver sende mig hjem uden løn?

Hvis du kan udføre dit arbejde på forsvarlig vis et andet sted, fx hjemme, kan arbejdsgiver ikke bare aflyse dine vagter. Vi anbefaler, at du er i dialog med din arbejdsgiver om muligheden for, at arbejdet kan udføres på en alternativ måde.

Hvis du alene kan udføre arbejdet på arbejdspladsen, afhænger din mulighed for at få løn for de aflyste timer af, hvad der kontraktmæssig er aftalt med arbejdsgiver, da du blev ansat. Hvis du fx er funktionæransat, vil din arbejdsgiver være forpligtet til at betale dig løn i perioden, og du skal stå til rådighed for arbejdsgiver i perioden.

Jeg er ansat i en privat virksomhed som tilkaldevikar/afløser uden et fast ugentligt timeantal. Nu har jeg fået at vide, at der ikke er noget arbejde. Hvad er jeg berettiget til?

Det afhænger af en konkret vurdering af dine ansættelsesvilkår, herunder hvilke arbejdsopgaver du har udført, hvor mange timer du har arbejdet, og om der er planlagt vagter i perioden. Kontakt DM for en vurdering

Jeg er ansat i det offentlige som student/vikar – bliver jeg også omfattet af retten til løn i 14 dage, som er udmeldt af Statsministeren?

Det er pt. DM’s opfattelse, at Statsministerens udmelding gælder alle offentligt ansatte. DM anbefaler, at du kontakter os for en konkret vurdering af dine ansættelsesvilkår, herunder din kontrakt.

Hold dig opdateret

Følg med på coronasmitte.dk, hvor relevante myndigheder løbende opdaterer på udviklingen.

Læs mere

Kontakt DM

Kontakt DM, hvis du er bekymret for eller har spørgsmål til dit arbejdsliv i forbindelse med coronavirussen.

Kontakt DM