Coronavirus

Du kan bruge DM’s digitale vejledning eller kontakte os, hvis du har spørgsmål til, hvordan virussen påvirker dit arbejdsliv.

Gå til sidens indhold

Tjenesterejser

Hvilke konsekvenser har lukning af Danmarks grænser for min tjenesterelaterede rejseaktivitet? Få svarene her.

Regeringen opfordrer generelt alle danskere til at rejse hjem til Danmark uanset, hvilket formål rejsen har. Det betyder imidlertid ikke, at du skal rejse hjem. Rejser af længere varighed af tjenestelig karakter kan have et formål, som betyder, at du ikke kan rejse hjem til Danmark med det samme.

Den globale situation vedrørende coronavirus udvikler sig uforudsigeligt i øjeblikket. Derfor skal du være opmærksom på, at der i andre lande kan indføres restriktioner med kort varsel for at begrænse udbredelsen af smitte med coronavirus. Den globale udbredelse af COVID-19 kan ses her.

DM opfordrer samtidig alle til at orientere sig i Udenrigsministeriets rejsevejledning med hensyn til risikovurdering. Samtidig er det en god idé at orientere sig i andre landes rejsevejledninger.

Jeg er på tjenesterejse i en kort periode i udlandet. Skal jeg vende hjem til Danmark?

Hvis din tjenesterejse ikke er af afgørende stor betydning for livsvigtige områder i den virksomhed, du er ansat i, anbefaler vi, at du straks rejser hjem til Danmark.

Jeg er på tjenesterejse i flere måneder i udlandet. Skal jeg vende hjem til Danmark?

Vi anbefaler, at du straks kontakter din arbejdsgiver og det relevante forsikringsselskab med henblik på at vurdere, om det fortsat er sikkert for dig med ophold i det pågældende land. Marokko og Filippinerne er i øjeblikket ved at lukke grænserne, hvorfor man kan risikere fortsat at skulle opholde sig i landet under nedlukningen.

Udenrigsministeriet samarbejder med ambassader i de øvrige nordiske lande, så der kan findes fælles løsninger i forhold til eventuel hjemtransport.

Jeg er udstationeret og derfor bosiddende i udlandet i flere år. Skal jeg vende hjem til Danmark?

Vi anbefaler, at du kontakter din arbejdsgiver med det samme med henblik på at vurdere, om det er sikkert for dig og eventuel familie fortsat at opholde dig/jer i landet. Vær i den forbindelse opmærksom på, at du i forbindelse med en hjemsendelse også skal have sikret flyttegodtgørelse, såfremt du hjemsendes permanent.

Hold dig opdateret

Følg med på coronasmitte.dk, hvor relevante myndigheder løbende opdaterer på udviklingen.

Læs mere

Kontakt DM

Kontakt DM, hvis du har spørgsmål til tjenesterejser i forbindelse med coronavirussen.

Kontakt DM